KGK Seniorklub

En klub i Korsør Golfklub siden 2010

Korsør Golfnyt

golf for alle
 

KORSØR GOLF NYT 10
20. JUNI 2020

 
GLFR – DIT DIGITALE SCOREKORT OG BANEGUIDE På GLFR App’en får du ganske gratis en baneguide, mulighed for at føre din scorer på runden og ikke mindst efterfølgende med et enkelt klik, at indberette dine resultater til DGU – tjek på linket HER!
GLFR anbefaler download af GLFR fra App Store eller Google Play
Ønsker man mere vejledning i brugen af GLFR, så har GLFR lavet to blogposts, med video, om brugen af baneguide og scorekort.
 
GOLFENS DAG 2020Korsør Golf Klub er igen år vært for GOLFENS DAG i morgen søndag den 21. juni.
Tag familie, venner, nabo, kollega etc. med til en hyggelig dag på vort smukke anlæg.
 
HVAD SKAL VI GØRE NÅR DET TORDNER OG LYNNER?Sæsonen for tordenvejr og livsfarlige lyn er begyndt.
Det er derfor en rigtig god ide, at tjekke dette link HER!
 
NYT FRA REGELUDVALGETDer er blevet tilføjet et par nye lokalregler til Old Course siden sidste år.
Dem vil vi gerne præsentere, så alle er informeret og spiller efter de samme betingelser.Frit drop fra alle rhododendron buske
For at beskytte vores 400 flotte rhododendron-buske, er der indført frit drop fra disse planter.

Hul 16 – provisorisk bold.
Opmærksomheden henledes på, at du IKKE må tage en provisorisk bold med fra tee-stedet, såfremt det er en kendsgerning, eller så godt som sikkert at bolden er i strafområdet.
Med henblik på at spare tid på runden, arbejder vi sammen med DGU om at indføre en ny regel, der vil åbne mulighed for at vælge at spille enten den oprindelige bold spillet fra tee-stedet, der er landet i strafområdet eller den spillede bold fra droppezonen.

HUL 18 – Øveområdet til højre for green på hul 18 er markeret som ‘areal under reparation’, der i golfreglerne er beskrevet under unormale baneforhold.
For ikke at genere de spillere, der øver indspil er området markeret som ‘areal under reparation’, hvilket betyder, at du har frit drop.

Med ovennævnte håber vi at have skabt mere klarhed over de nye lokalregler, som vil blive evalueret, når sæsonen er slut. 

Link til lokalreglerne på Old Course

Med venlig hilsen
Regeludvalget

 
FESTUGE 2020HUSK at sætte kryds i kalenderen for deltagelse i årets Festugeturnering den 19. til 25. juli, der i år har 20 års jubilæum.
Søndag 19. juli – Åbnings parturnering.
Mandag 20. juli – SØBERG VIN’s individuel stableford over 18 huller
Mandag 20. juli – SØBERG VIN’s individuel stableford over 27 huller.
Tirsdag 21. juli – mixed greensome.
Onsdag 22. juli formiddag – fourball/bestball.
Onsdag 23. juli eftermiddag – fourball/bestball.
Torsdag 23. juli – flagspil stableford.
Fredag 24. juli – SPAREKASSEN SJÆLLAND & FYN 90-års turnering.
Lørdag 25. juli – GOLF SHOP KORSØR stableford turnering.
 
REGIONSGOLF 2020Korsør Golf Klubs 9 regionshold har nu afviklet deres kampe og med et helt godt resultat. 
A-holdet med holdkaptajn Mette Booker, C-holdet med holdkaptajn Børge Hyldevang og senior B med holdkaptajn Henrik Tel Larsen er blevet puljevindere og går videre i turneringen. 
Veteran C med holdkaptajn Anne Rygaard spillede lige op med Sorø men p.g.a deres indbyrdes kamp går Sorø videre, selv om Korsørs samlede resultat pointmæssigt var 21-12 mod Sorø’s 16,5-16,5.
Vi ønsker tillykke og håber på fortsat godt spil.
 
 
” DIN BANE – DIN KLUB – DIT ANSVAR”

ADGANG TIL HARBOE COURSE OG TRÆNINGSOMRÅDET! 
For god ordens skyld gøres opmærksom på, at al færdsel til 1. tee på Harboe Course og træningsområdet ved Lerbakken skal ske via stisystemet gennem skoven, og IKKE tværs over fairway på hul 9 på Harboe Course!!!

RIVER I BUNKERS
River i bunkers skal altid placeres, således HELE riven befinder sig i bunkeren og “tandsættet” ligger pegende i spilleretningen!

NEDSLAGSMÆRKER
Allerede nu bemærkes det, at en del spillere “glemmer” at rette nedslagsmærker op – desværre!
Gør dig det til en vane altid at rette eventuelle nedslagsmærker op forinden du markerer din bold på green.