KGK Seniorklub

En klub i Korsør Golfklub

Golfskole 2017

Golfskolen

Pritvenlig udgave kan hentes her

Seniorgolf træning 2017 foregår som nedenstående skema fra Thomas Larsen viser.

Træningen foregår på mandage og koster kr. 100,- pr. time. Kurserne kan allerede bookes via golfbox.

Kursus 10-apr 24-apr 01-maj 08-maj
Jernslag 11:00-12:00 11:00-12:00 11:00-12:00 11:00-12:00
Drives 12:00-13:00 12:00-13:00 12:00-13:00 12:00-13:00
Indspil og putt 13:00-14:00 13:00-14:00 13:00-14:00 13:00-14:00
         
15-maj 22-maj 29-maj 12-jun 19-jun
11:00-12:00 11:00-12:00 11:00-12:00 11:00-12:00 11:00-12:00
12:00-13:00 12:00-13:00 12:00-13:00 12:00-13:00 12:00-13:00
13:00-14:00 13:00-14:00 13:00-14:00 13:00-14:00 13:00-14:00

TANKER OM TRÆNINGS-KULTUR OG GOLFSKOLEN

Kan hentes til udprintning her5427716-test-2-m50

Hvordan bliver man en god spiller:
1 Begynd før du er fyldt 12.
2 Sørg for en vis højde og drøjde
– for mange er det nok nemmere med drøjden end højden
3 Få styr på spillet mellem ørerne -
golf spilles på en bane der er 14cm
- nogen har måske mere end 14cm mellem ørerne men det bliver det kun
sværere af.
4 Det kræver 10000 timers træning at blive god til golf
-tre timers træning 333 dage om året i 10 år
5 Du skal ramme bolden godt og putte som en gud
6 Du skal forstå hvad der foregår i dit sving
-lave analyse af dit sving.
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Talent-udvikling :
Er det kun unge mennesker, der har talent, som kan udvikles? Selvfølgelig
er det ikke det !!!! Der er vel ingen som vil lære at spille klaver der tror at
det kan lade sig gøre uden at øve sig - sådan er det også med golf !!!
I musik som i golf vægter talentet måske 30% resten er knaldhårdt arbejde.
Hvad er træning og hvordan opfatter du træning ?
Nogen synes at det er en leg (jeg har ikke indtryk af det er mange) og
andre synes at det er en straf (der er nok flere) – resten synes at det er
jævnt kedeligt (og det er nok de fleste).
Træningen skal passe til din alder – din fysik. Det betyder ikke at du skal
træne i golfcafeen, men heller ikke at du behøver at pumpe jern – et sted
der imellem vil nok være passende.
Der må være et større og mere detaljeret fokus på, hvad træning er og
hvordan du strukturerer og organiserer træningen. Det er også et område
som træneren skal tage ansvaret for. Det er derfor at træneren er der, men
husk at stille spørgsmål - du har også et ansvar for at det skal lykkes for
dig !! Der er flere spørgsmål i verden end der er svar så det handler om at
være den der stiller spørgsmålene !!!!!
Hvordan udvikler man de bedste trænings-miljøer, så medlemmerne bliver
bedre golfspillere og dermed får større glæde af spillet? Den enkelte må
stille krav til træningen men også til sig selv – det er vigtigt at trænerne
udvikler træningsmuligheder som er helt indlysende, men de kan kun gøre
det hvis du/i er med i en dialog om de muligheder der ønskes.
En elefant er stadig en elefant, men derfor skal træningen ikke være som
dengang Gorm den Gamle svingede køllen.
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Under 5 % tager mere end én lektion hos træneren på et år.
Er det fordi undervisningen er for dårlig ?
Eller er det fordi succesoplevelsen er udeblevet?
Eller er det fordi den motiverende dialog med træneren ikke har været der?
Måske er det for dyrt !
Jeg tror mest det er en blanding – men hvis man forventer forbedring efter
én lektion – at man ser ”lyset”, så er det fordi man ikke har realitets-sans
(10000 timer). Det kan også være fordi man har oplevet mangel på
forståelse fra trænerens side – for meget enetale og for lidt dialog.
Træningsmiljøet er meget afhængig af træneren . Han skal forstå at skabe
en bedre selvforståelse (kun i forbindelse med golfspillet) som skaber
motivationen / lysten til at arbejde med spillets mange forskellige nuancer,
så spilleren ikke går fra lektionen med ludende skuldre og opgivende
holdning.
Træneren skal selvfølgelig være fagligt dygtig, men også være en god
psykolog og omsorgs-medarbejder. Udover disse person-relaterede
arbejdsområder, hviler det også på ham, at de fysiske rammer er tiltalende
og inspirerende. It is hard to be a nissemand.
Undervisningen må tilpasses den enkelte spillers niveau uanset hvad/hvor
det er ! Alle har brug for at blive taget alvorligt når de står der med deres
skæve slag - Alle har jo lyst til at se ”lyset”. Alle har lyst til at blive bedre!
Det må være lige der at træneren har sit kald !!!
For at få det bedste ud af din træning er det VIGTIGT at du selv
forbereder dig på hvad du vil have ud af din undervisning(øvelser –
modultræning – evt. video) . Måske kan man nøjes med een lektion, hvis
det er en specifik detalje man vil have rettet på. Hvis det derimod handler
om mere grundlæggende ting, må man snakke med en af trænerne og finde
ud af, hvad der skal arbejdes med og antallet af lektioner. Med golfskolen
tilbydes der en ”pakke” som rummer et samlet forløb. Det er gjort
økonomisk mere overkommeligt for den enkelte med en
sådan ”pakkeløsning”. Jeg ved godt at man ikke er alene med træneren,
men måske kan man få afdækket hvad det er for et problem man slås med
og så følge op med en eller to lektioner alene med træneren.
Eksempelvis havde jeg i efteråret 2012 måttet erkende at mine slag med
fairwaykøllerne havde en succes-rate som lå under 30%. Besluttede at få 3
lektioner for at rette op på det specifikke problem – havde haft golfskole i
det lange spil i foråret. Har haft 2 lektioner med seks ugers mellemrum.
Nu har jeg øvet og trænet så meget efter sidste lektion, at jeg har
ramt ”muren” - der hvor jeg har mistet fokus på hvad det er jeg arbejder
med . Jeg synes at jeg er blevet bedre - flere slag lykkes – men vil nu gerne
have at Michael giver mig den tredje lektion, hvor jeg vil få rusket op i
detaljerne og får noget afsluttende at arbejde med frem mod den nye
sæson.
Når græsset bliver lysegrønt havde jeg tænkt at købe tre lektioner igen ,
som skal handle om putning – succes-raten her er også alt for lav.
Løsningen bliver at jeg melder mig til golfskolens putteklasse som bliver
oprettet i den nye sæson. Har benyttet mig af muligheden for at tilmelde
før det er udbudt, men først efter at jeg havde betalt kontigent – formalia
må jo være i orden.
For mig har det været vigtigt efter hver lektion at skrive et resume af det
jeg har været udsat for – dels for at repetere men også for at blive mere
bevidst om hvad det er jeg skal arbejde med og så for at skærpe
hukommelsen omkring det jeg skal forsøge at udvikle. Der har jeg god
gavn af at have hukommelsen på et papir.
Jeg er ikke nogen helt og påstår ikke at jeg sidder inde med sandheden (det
viser mit spil med stor tydelighed) – jeg prøver blot at fortælle hvordan jeg
ser træningen og det er én af grundene til at jeg har arbejdet med at starte
golfskolen op i seniorklubben. Mange synes at det er for kedeligt at træne,
men så må de jo også leve med fejlslagene. Det er især det at gå alene som
de synes er dræbende - det er kun få som bruger træningen som
meditation og har en zen-oplevelse med svinget – som leder efter den
følelse som man får når alt i svinget passer sammen.
Fra golfskolens begyndelse blev det besluttet at der skulle være to uger
mellem lektionerne med træneren og det var selvfølgelig fordi der skulle
være tid til at øve de nye udfordringer man var blevet stillet over for. Jeg
ved ikke hvor mange der fik gjort noget ved det, men det første år øvede
jeg på de træner-fri dage, fordi jeg troede at der måske kunne opstå et
trænings-miljø i halen på skolen. Sådan blev det ikke og folk sagde når jeg
spurgte, at de hellere ville træne når det passede ind i deres time schedule
og det synes jeg er fair nok, men jeg synes at det vil være en stor gevinst
hvis der kan laves nogle trænings-grupper, ligesom der er grupper der
spiller sammen. Grundlæggende synes folk at det er sjovere at spille end at
træne og det er nok en dybt liggende årsag til at man vælger spillet i stedet
for træningen, når man nu har tid til det.
Ideen med at etablere en golfskole var at lave nogle klasser med
forskellige emner, så eleven kom igennem indholdet i spillets forskellige
facetter – arbejde i mindre grupper og gøre et sådant forløb mere
overkommeligt rent økonomisk.
Nogen tror at de kan købe sig til et bedre spil – det kan man ikke. Udstyret
skal passe til dig – men det er stadig dig der svinger køllen.
Forbered dig på hvad du vil have ud af undervisningen
Hvad er dine forventninger?
Hvordan vil du gerne lære?
Er det videoen eller fornemmelsen du lærer af?
Snak med træneren om det!!
På golfskolens klasse i langt spil i foråret 2012 blev den ene lektion brugt
på videooptagelse af den enkelte spillers sving. Det blev kigget igennem
på dagen og senere sendt til min pc. Det var virkelig en øjenåbner for mig,
som skabte motivation og forståelse for senere samtaler i undervisningen.
Også når der senere blev talt om fornemmelse for hvad din krop skal for
at udvikle dit sving.
Træningen skal give dig:
Bedre slag
Redskaber til at træne med
Læring og udvikling af spillet
Husk altid at være varm når du skal have undervisning.
Det er dig der skal gøre arbejdet for at blive bedre – ingen kan gøre det for
dig!!!