KGK Seniorklub

En klub i Korsør Golfklub

Korsør Seniorklub til Pejsegaarden

Billeder

Korsør Seniorklubs golftur til Pejsegården i Brædstrup – 13. – 15. sep. 2016

Korsør Seniorklub arrangerer tur til Pejsegården i Brædstrup i perioden 13. – 15. september 2016.

Vi spiller 2 runder golf på hhv. Skanderborg og Horsens Golfklub.

Den 13. september mødes vi i Skanderborg Golfklub, hvor vi har en gunstart kl. 12:30, så alle bedes være klar i Skanderborg senest kl. 11:45.

Efter golf kører vi til Pejsegården i Brædstrup, hvor vi får vores værelser. Kl. 19:00 vil der være en velkomstdrink og præmieoverrækkelse, inden vi kl. 19:30 får serveret en 2-retters middag. (drikkevarer for egen regning). Derefter tid til hyggeligt samvær.

Den 14. september kører vi til Horsens Golfklub, hvor vi har gunstart kl. 10:30.

Efterfølgende kører vi tilbage til vores hotel, hvor der atter vil være en lille forfriskning i forbindelse med præmieoverrækkelse kl. 19:00. Kl. 19:30 får vi en 3-retters gallamenu (drikkevarer for egen regning). Derefter tid til hyggeligt samvær.

Den 15. september kører vi atter hjemad efter en god gang morgenmad, og nogle hyggelige dage.

På hjemturen er der selvfølgelig mulighed for at spille en bane mere på eget initiativ.

Prisen for turen er følgende:

Kr. 1555,- for golfere i dobbeltværelse.

Kr. 1875,- for golfere i enkeltværelse.

Der vil være en reduktion på kr. 350,- for deltagere som IKKE spiller golf.

Tilmeldingsfrist: Senest 10. august i golfbox.

Depositum på kr. 300,-, ved tilmelding.

Restindbetaling: Senest 20. august.

Ved betaling anvendes følgende konto: reg.nr. 6150  kt.nr. 110897

HUSK at skrive jeres navn  på indbetalingerne, tak !!

På hotellet udleveres der sandwich ”to go” + vand – onsdag og til hjemrejsen torsdag.

Der er fri wifi, fri bowling og swimmingpool på hotellet.

På golfbanerne vil der blive udleveret baneguide, og der vil være fri bolde til driving range.

Ønskes der buggy, vil vi gerne vide dette på forhånd, så disse kan være klar til spillet. Buggyer bookes for egen regning.

Printvenlig udgave kan hentes her

rfwbs-sliderfwbs-sliderfwbs-sliderfwbs-sliderfwbs-sliderfwbs-sliderfwbs-sliderfwbs-sliderfwbs-sliderfwbs-sliderfwbs-sliderfwbs-sliderfwbs-sliderfwbs-sliderfwbs-sliderfwbs-sliderfwbs-sliderfwbs-slide